WinWin Strategy – Visuel Identitet

Iris Isabella Engelund kontaktede ComputerArts fordi hun manglende et endelig identitet omkring hendes geniale firma koncept. Hun havde brug for et endeligt firmanavn, en visuel identitet i form af logo og website.

Koncept

Hendes firmakoncept er at hun kort sagt hjælper virksomheder med at få struktur og derved involverer det ofte en virksomhedsstrategi, som hun skaber for sine klienter.

Firmanavn & brainstorm

Efter en sjov brainstorm på over 100 navne, fik vi, i sjov, talt om at hendes koncept var en “win win situation” for hendes klienter og hende selv – alle får noget ud af situationen. Derud fra skabte vi første trin af hendes nye virksomhedsnavn: “WinWin Strategy”. You gotta love a good brainstorm!

Logo & Visuel Identitet

Den visuelle identitet for WinWin Strategy blev designet ud fra mange forskellige logoforslag og endelig kom vi frem til at virksomheden er dynamisk og til trods for strategi og struktur, var det vigtigt at det ikke blev for tørt og firkantet i kommunikationen. Vi fandt frem til flere dynamiske farver og endelig den dynamiske form nemlig en cirkel, som skabte fundamentet i logo’et.

Website & grafik

Når først et logo er på plads i en visuel identitet for en virksomhed, er det noget mere ligetil at skabe resten af den visuelle identitet. Man kan bedre sortere de gode og mindre gode ideer og vi fik på fornuftig tid skabt websitets visuelle look. Tekster blev udformet og korrigeret ud fra en leveret velskrevet kladde og sammen fik vi sat virksomhedens koncept og identitet i verdenen.

Klæder skaber folk…

Det var en fornøjelse at arbejde sammen med WinWin Strategy og Iris Isabella Engelund, som blev meget glade for resultatet. Virksomheden er i dag, på kort tid, allerede vokset sig større og det er uden tvivl den professionelle tilgang de har til deres klienter.